Forestil dig, at der findes et sundhedsproblem, der rammer hele 3,5 milliarder mennesker i verden, altså næsten halvdelen af den globale befolkning. Lyder det som en pandemi? Desværre kan det kaldes det, fordi mundsygdomme er blevet anerkendt af Verdenssundhedsorganisationen som en af de største folkesundhedsudfordringer i vores tid.

SE OGSÅ: Hvordan plejer man tænder? 10 trin til et sundt smil og effektiv beskyttelse mod karies

I 2023 offentliggjorde WHO et banebrydende dokument: "Global strategi og handlingsplan for mundsundhed 2023-2030". Det er den mest omfattende tilgang til mundsundhed i WHO's historie. Hvorfor er det så vigtigt for dig og din familie? Lad os se nærmere på det.

Fakta, der overrasker: problemets omfang er større, end du tror

Mundsygdomme, den stille globale krise

Karies, tandkødssygdomme og tandtab kan virke som små problemer sammenlignet med hjertesygdomme eller kræft. Intet kunne være mere forkert! Ifølge WHO-data lider i alt op mod 45% af verdens befolkning af mindst en af de vigtigste mundsygdomme – karies, parodontose eller totalt tandtab. Det betyder, at næsten halvdelen af verdens befolkning kæmper med disse problemer, og denne andel er højere end for nogen anden ikke-smitsom sygdom [1].

Hvad betyder det i praksis?

• Ubehandlet karies i blivende tænder rammer 2,3 milliarder mennesker.
• Over 530 millioner børn lider af ubehandlet karies i mælketænder.
• Tandkødssygdomme rammer hundredvis af millioner af mennesker og fører til tandtab.
• Mundhulekræft forårsager omkring 180.000 dødsfald årligt og er den sekstende mest almindelige kræfttype i verden.

Indvirkningen af mundsygdomme på dagligdagen – mere end bare tandpine

Problemer med mundhulen er ikke kun fysisk ubehag. Konsekvenserne rækker meget længere:

• koncentrationsproblemer – det er svært at koncentrere sig om arbejde eller studier, når man har tandproblemer,
• fravær i skole og på arbejde – mundtlige sygdomme er en af årsagerne til fravær,
• social isolation – tandproblemer påvirker selvværd og modvilje mod social kontakt,
• begrænsede ernæringsmuligheder – sunde tænder er nødvendige for korrekt spisning.

SE OGSÅ: Mundhygiejne – nøgleregler for sunde tænder

„Mundens sundhed er nødvendig for at spise, trække vejret og tale; den påvirker den generelle sundhedstilstand og evnen til fuldt ud at deltage i socialt liv" – lyder WHO-rapporten.

Store omkostninger forbundet med behandling af mundsygdomme

Mundsygdomme er også en enorm økonomisk byrde. De globale udgifter til tandbehandling er omkring 387 milliarder dollars årligt, svarende til ca. 1,5 billioner zloty [2] – et beløb nok til at:

• at finansiere opførelsen af 150 moderne hospitaler,
• at sikre grundlæggende sundhedspleje for 1,5 milliarder mennesker i udviklingslande,
• at købe tandbørster og tandpasta til alle mennesker på Jorden i 10 år.

Det værste er, at de fleste af disse omkostninger kunne undgås gennem passende forebyggelse og tidlig behandling, som er mange gange billigere end behandling af avancerede tilstande.

Den overraskende forbindelse mellem mund og generel sundhed 

Flere og flere undersøgelser bekræfter, at mundens tilstand har en direkte indvirkning på hele kroppens sundhed [3]. Dårlig mundhygiejne har videnskabeligt dokumenterede forbindelser med:

• kardiovaskulære sygdomme – bakterier fra munden kan trænge ind i blodbanen og bidrage til udviklingen af hjertesygdomme [4],
• diabetes – der er en sammenhæng mellem parodontale sygdomme og diabetes [5],
• kræftformer – nogle mundinfektioner øger risikoen for visse kræftformer [6],
• lungebetændelse – bakterier fra munden kan inhaleres til lungerne med luften og forårsage infektioner. Dette er særligt almindeligt hos ældre på grund af svækket synkerefleks, nedsat immunforsvar og hyppigere mundhygiejneproblemer [7],
• for tidlig fødsel – parodontale sygdomme hos gravide kvinder er forbundet med en højere risiko for komplikationer [8].

En ny tilgang til tandsundhed 

WHO opfordrer til en hurtig ændring i tankegangen om mundsundhed – i stedet for primært at fokusere på behandling, bør vi først og fremmest satse på forebyggelse.

For Polen betyder det en udvidelse af omfanget af forebyggende ydelser tilgængelige gennem NFZ. Almenpraktiserende læger bør regelmæssigt kontrollere patienters mundtilstand og henvise dem rettidigt til tandlæge. Det handler først og fremmest om, at tandplejeforebyggelse bliver en integreret del af den generelle sundhedspleje.

SE OGSÅ: Hvordan plejer man mundhygiejnen efter sygdom? Tips til effektiv rekonvalescens

“De fleste mundsygdomme er i høj grad forebyggelige og kan behandles med enkle, ikke-invasive procedurer på primær sundhedsniveau,” understreger WHO-rapporten.

Hvad skader virkelig dine tænder?

WHO understreger, at der findes fælles risikofaktorer, der forbinder mundproblemer med hjertesygdomme, kræft, type 2-diabetes og kroniske lungesygdomme, og disse er:

1. tobaksrygning – skader ikke kun lungerne, men også tandkødet og tænderne, hvilket fører til parodontale sygdomme og øger risikoen for mundkræft,
2. overdreven alkoholforbrug – ud over skader på lever og hjerne tørrer alkohol munden ud, fremmer bakterievækst og øger risikoen for mundkræft,
3. sukkerholdigt kost – det er ikke kun den primære årsag til karies, men også en risikofaktor for fedme, diabetes og hjertesygdomme,
4. forkerte spisevaner – herunder for tidlig introduktion af søde drikke og flaskefodring med søde væsker, hvilket kan føre til både tidlig barndomskaries og forme usunde spisevaner for livet.

Uligheder i mundsundhed – hvem lider mest?

Mundsygdomme rammer uforholdsmæssigt fattige, sårbare og/eller marginaliserede personer, herunder:

• personer med lav indkomst,
• personer med handicap,
• ældre personer, der bor alene eller på plejehjem,
• flygtninge,
• indsatte i fængsler,
• beboere i fjerntliggende og landlige samfund,
• personer fra minoriteter og/eller andre marginaliserede sociale grupper.

Der er en stærk og sammenhængende forbindelse mellem socioøkonomisk status og forekomsten og sværhedsgraden af mundsygdomme. Det betyder, at disse problemer ikke kun er et spørgsmål om individuelle valg, men har dybe sociale og økonomiske betingelser.

WHO's globale strategi for 2023-2030 er det første skridt mod en revolution i tilgangen til mundsundhed. I stedet for at fokusere på behandling af konsekvenser foreslår verdens eksperter systemiske løsninger rettet mod forebyggelse og tilgængelighed af basal tandpleje for alle.

SE OGSÅ: Valg af de rette produkter til mundhygiejne. Hvorfor er det så vigtigt?

I den anden del af artiklen vil vi se nærmere på konkrete innovationer og teknologiske løsninger, der passer ind i denne strategi. Vi vil vise, hvordan moderne produkter som avancerede elektriske tandbørster ZENT® Dental Care, vandirrigatorer og UV-desinfektionssystemer svarer på globale udfordringer inden for mundsundhed. Du vil også lære, hvilke skridt du kan tage allerede i dag for at sikre dine tænders sundhed i mange år frem.

---

PRZYPISY:

1. Global oral health status report: towards universal health coverage for oral health by 2030. Geneva: World Health Organization; 2022.

2. Righolt AJ, Jevdjevic M, Marcenes W, Listl S. Globale, regionale og landespecifikke økonomiske konsekvenser af tandlidelser i 2015. J Dent Res. 2018;97(5):501-507.

3. Fiorillo L. Oral Health: Det første skridt mod velvære. Medicina. 2019;55(10):676. 

4. Vanwormer JJ, et al. Mundhygiejne, livskvalitet og risiko for hjertesvigt. Frontiers in Oral Health. 2025.

5. Chang Y, et al. Forbedret mundhygiejne er forbundet med nedsat risiko for nyopstået diabetes: en landsdækkende befolkningsbaseret kohorteundersøgelse. Diabetologia. 2020;87.

6. Deng Q, et al. En sammensat mundhygiejnescore og risikoen for mundkræft og dets undertyper: en storstilet propensity score-baseret undersøgelse. Clinical Oral Investigations. 2021.

7. Ali K. Sammenhæng mellem dårlig mundhygiejne og luftvejsinfektioner hos ældre befolkninger: en komparativ tværsnitsundersøgelse. Journal of Health, Wellness and Community Research. 2025.

8. Uwambaye P, et al. Vurdering af sammenhængen mellem parodontitis og for tidlig fødsel: en case-control undersøgelse. BMC Pregnancy and Childbirth. 2020;24.